Midsommerpicnic

13335921_10153989498591281_1156407259731139318_nFor tredje gang glæder vi os til en uformel hyggestund med lokale medlemmer af Humanistisk Samfund, jeres familie, venner og alle humanistiske konfirmander med familier, som ved denne lejlighed får mulighed for at mødes (igen).

Vi mødes i Mindeparken ved bordene i nærheden af kiosken. Deltagelse kræver ikke tilmelding, da alle selv medbringer drikkevarer og service til sig selv og en ret mad eller to til fælles fortæring, (nok til så mange mennesker som I nu er, og lidt til). Men bestyrelsen vil gerne have et fingerpeg, hvis I har tænkt at deltage. Så får I også besked, hvis vi aflyser pga. dårligt vejr.
Mail: aarhus@humanistisksamfund.dk

Tæpper, bolde, vikingespil, frisbee, initiativ til lege og sange, hunde i snor, guitar, godt humør, godt vejr, badetøj må også gerne medbringes.

Hilsen Bestyrelsen for Humanistisk Samfunds lokalforening i Århus.
Thomas Schumann, formand for HS Aarhus.