Født i den forkerte krop

”Jeg har hele mit liv følt, at der var noget galt”. 

Det er en udmelding, som man ofte får fra transkønnede, når de skal fortælle om, hvornår det gik op for dem, at de er netop transkønnede. Og det samme gør sig gældende for Anita Andersen som er 53 år, fra Viborg og far til 2. I en alder af 40 år måtte hun erkende over for sig selv og over for omverdenen, at hun på trods af at være født i en mandekrop, er en kvinde. 

I maj 2019 udkom Anita med en ny bog: ”Min vej hjem”, som er en ærlig selvbiografi, hvor du kan følge Anita fra spæd og op til nu. I bogen gør hun hvad hun kan, for at nedbryde folks fordomme om transkønnede og beretter om sin egen rejse fra mand til kvinde, gennem operationer og tiden efter. 

Anita vil med udgangspunkt i sin egen historie fortælle om oplevelsen at være født i den forkerte krop, om et liv med identitetsforstyrrelse, om sine kønsbekræftende operationer, om at føle sig udenfor, tabet af familie og venner, møder med psykiatrien og om at ramme bunden og vælge livet til. Hun fortæller om op og nedturene, kønsskifteoperation og hvordan livet er i dag. Til slut vil være mulighed for spørgsmål og generel diskussion om køns-identiet.

Oplægget finder sted:
Mandag den 28. marts 2022 kl. 19 -21 i Solsalen, Ingerslev Boulevard 3, Aarhus C

Alle er velkomne

Anita Andersen i TV2

Anita er kendt fra tv-programmerne ”Født i den forkerte krop” i TV2 og ”Spørg mig om alt” på DR3 og har udgivet selvbiografien ”Min vej hjem”.