Undervisning skal ikke gå på kompromis med konfirmation

Grænsen mellem kirke og skole bliver udvisket med forsøg som sætter konfirmation på skoleskemaet og Aarhus Kommune er gået med på legen.

Thomas Schumann, næstformand i Humanistisk Samfund Aarhus

10.01.2016. Aarhus Stiftstidende kunne i går (10.01.2016) berette at 24 skoler i Aarhus Kommune har fået lov til at deltage i et forsøg, som gør det muligt på 7. klassetrin at sløjfe to timers ugentlig undervisning og erstatte det med konfirmationsforberedelse i stedet. Og Aarhus Kommune er ikke de eneste. 73 ud af landets 98 kommuner har søgt om tilladelse til at være med i forsøget.

Men Aarhus burde have afholdt sig fra deltage. Konsekvensen af forsøget er, at grænserne mellem hvad der er skole og hvad der er kirke bliver mindre tydelige. I forvejen er grænsen allerede rigeligt udvisket.

Det har hele tiden været sådan, at kommuner og præster skulle finde frem til, hvornår konfirmationsforberedelsen skulle ligge. For loven siger, at præsterne har krav på, at kunne forkynde for de vordende konfirmander i den almindelige skoletid, hvilket vil sige tidsrummet 8-16.

Skønt den ordning i sig selv er kritisabel, så har der altid været den formildende omstændighed, at konfirmationsforberedelsen ikke fandt sted i undervisningstiden. Når eleverne havde haft deres sidste time på skoleskemaet, kunne de gå til præst eller lade være. Men det laver det aktuelle forsøg om på. Nu rykker kirken ind i skoleskemaet. To timers undervisning om ugen bliver afsat til de elever som gerne vil konfirmeres. Så kan et hold elever sidde hos præsten og et andet hold elever kan sidde på skolen og modtage ”frivillig undervisning”.

På den måde viser skolerne, at undervisningen må gå på kompromis med noget, som egentlig burde være en fritidsaktivitet. Hvis skolerne kom aktiviteter som fodbold, klaverundervisning eller foreningsarbejde i møde på samme måde som konfirmationen, så ville der snart ikke være megen undervisning tilbage i folkeskolen. Det sender et uheldigt signal til de elever som af den eller anden grund ikke skal konfirmeres, når skolerne sådan bestræber sig på at indføre konfirmationsforberedelse i skoletiden.

Forsøget er endnu et eksempel på, hvordan det offentlige på en lang række områder nusser om folkekirken og sørger for at dens behov bliver mødt. I oktober kørte eksempelvis en historie om, hvordan Aarhus Kommune havde betalt næsten 300.000 kroner for en reception ved en bispevielse. Dertil kommer at staten yder kirken den service, at indkræve kirkeskat, samt at kirken har fået tildelt samfundsopgaver såsom civilregistrering og meget mere.

Religion er et personligt anliggende. Hvis du vil bede fem gange om dagen, gå til konfirmationsforberedelse eller gøre noget helt tredje, så er det op til dig selv. Det offentlige skal imidlertid hverken sørge for den ene eller den anden religion. Men når det offentlige så aktivt bakker op om folkekirken, så tager den ikke hensyn til de efterhånden mange borgere, som ikke er medlem af folkekirken. Og som et offentligt tilbud skal skolerne skal ikke danne rammerne for, at kirken får lov at forkynde sin troslære. De skal ikke lade undervisningen gå på kompromis med konfirmationen.

 

Thomas Schumann i TV2 Østjylland

Debat: Skal konfirmationen forberedes i skoletiden?