Kafé Mensch: Natursyn

2018-09-04 19:00 - 22:00

Tirsdag d. 4. september åbner Kafé Mensch dørene op for en debat og samtale om natursyn. Humanismen lægger vægt på at sætte mennesket er i centrum, men hvad med naturen – betyder den så ingenting? Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til Jens Mogens Olesen, som er professor i økologi. Han indleder med et oplæg og deltager derefter i samtalen og debatten

Tirsdag d. 4. september kl. 19 – 21
Kom evt. til et glas og tapas kl. 18
Løve´s Cafe, Nørregade 32, Aarhus

Humanismen sætter mennesket i centrum (i stedet for guder), men på den anden side ved vi jo, at mennesket kun et en lille brik i den store evolutionære udvikling, kun har været her i kort tid og på den måde måske bør have en mere ydmyg holdning til at sætte sig selv i centrum. Hvordan skal moderne humanister med den baggrundsviden forholde sig til sig selv og naturen? Jens Mogens Olesen vil blandt komme ind på at menneskets har en helt dominerende rolle i naturen i dag, hvorfor nogen taler om den antropocæne tidsalder for at få os til at erkende vores afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid.

Der er mulighed for at mødes allerede kl. 18, for at nyde et glas og spise lidt tapas (for egen regning), hvis man har lyst til det. Man kan her også møde David, Eigil, Peter og Thorkild fra bestyrelsen.

Alle er velkommen i Kafé Mensch – både medlemmer og interesserede!

Related upcoming events

  • 2026-09-01 19:30 - 2026-09-01 21:30

    Humanistisk Samfund i Aarhus afholder en læsegruppe om bogen Om Frihed af Timothy Snyder.
    Det er et initiativ på linje med tidligere læsegrupper og tanken er - ligesom vi gjorde med andre bøger - at diskutere budskabet i forhold til vores humanistiske livssyn.

    Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige. Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige. I Om Frihed indkredser Timothy Snyder med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre.

    I lighed med de tidligere læsegrupper er det tanken, at vi arbejder os igennem bogen ved at mødes et antal gange for at diskutere den bid for bid, og det er håbet, at vi ligesom tidligere er nogle stykker (men ikke nødvendigvis hele læsegruppen), der har lyst til at formidle vores drøftelser på en kommende Kafé Mensch.

    Undertegnede er tovholder i læsegruppen og indkalder til det første møde tirsdag den 1. sep. 2026 kl. 19.30-21.30.
    Det holdes hjemme hos mig på Ormslevvej 14, 8260 Viby.
    Tilmelding skal ske senest 25. aug. 2026 på mail til eigildixen@gmail.com

    Har du brug for at høre nærmere inden en eventuel tilmelding, så er du velkommen til at kontakte mig på samme mailadresse.

     

    På vegne af lokalbestyrelsen
    Eigil Dixen
    Humanistisk Samfund Aarhus

Scroll op