Kafé Mensch: Efter Festen – reformationens mørke sider

2018-02-06 19:00 - 21:00
Dokk1
Address: Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C, Danmark

Reformationen er lige blevet fejret af det officielle Danmark. Men er historien nu så rosenrød som det lyder i skåltalerne? Er reformationen virkelig kilden til alt fra demokrati til frihed og velfærdsstat?

Vi har her fornøjelsen af at invitere til foredrag med en af de mest interessante stemmer i religionsdebatten i dag: Jens-André Herbener. Jens-André stiller skarpt på de mørke og ofte fortrængte sider af Luther og reformationens konsekvenser – lige fra 1500-tallet til i dag.

Tid:
6. februar 2018
kl. 19 – 21

Sted:
DOKK1, Aarhus
Lokale M2

Foredrag med Jens-André Herbener, religionshistoriker, forfatter og religionskommentator ved Politiken

Arrangør:
Humanistisk Samfund – Aarhus

Både medlemmer af Humanistisk Samfund og andre interesserede er velkommen!

Venlig hilsen
Bestyrelsen for Humanistisk Samfund i Aarhus

Related upcoming events

  • 2026-09-01 19:30 - 2026-09-01 21:30

    Humanistisk Samfund i Aarhus afholder en læsegruppe om bogen Om Frihed af Timothy Snyder.
    Det er et initiativ på linje med tidligere læsegrupper og tanken er - ligesom vi gjorde med andre bøger - at diskutere budskabet i forhold til vores humanistiske livssyn.

    Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige. Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige. I Om Frihed indkredser Timothy Snyder med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre.

    I lighed med de tidligere læsegrupper er det tanken, at vi arbejder os igennem bogen ved at mødes et antal gange for at diskutere den bid for bid, og det er håbet, at vi ligesom tidligere er nogle stykker (men ikke nødvendigvis hele læsegruppen), der har lyst til at formidle vores drøftelser på en kommende Kafé Mensch.

    Undertegnede er tovholder i læsegruppen og indkalder til det første møde tirsdag den 1. sep. 2026 kl. 19.30-21.30.
    Det holdes hjemme hos mig på Ormslevvej 14, 8260 Viby.
    Tilmelding skal ske senest 25. aug. 2026 på mail til eigildixen@gmail.com

    Har du brug for at høre nærmere inden en eventuel tilmelding, så er du velkommen til at kontakte mig på samme mailadresse.

     

    På vegne af lokalbestyrelsen
    Eigil Dixen
    Humanistisk Samfund Aarhus

Scroll op