Foredrag om Humanistisk Eksistentiel Omsorg

2017-05-10 18:30 - 20:00
Dokk1
Address: Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C, Danmark

Foredrag om Humanistisk Eksistentiel Omsorg v. Ole Wolf
Tid: Onsdag d. 10. maj 2017, kl. 18:30 – 20:00
Sted: DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Møderum 2

 

Humanistisk Samfund arbejder på at etablere et tilbud, som vi kalder ”Humanistisk Eksistentiel Omsorg”.

Det er inspireret af vores søsterorganisationer i blandt andet Holland og England, som har haft noget lignende i en del år.

Baggrunden er, at når man bliver syg kan man stå overfor mange overvejelser. Overvejelser om hvad der skal ske med ens nærmeste, om ens livssituation eller om behandlingen.

Det kan måske være svært at tale med ens familie og venner om det vanskelige. Det er heller ikke sikkert, man har lyst til at tale med personalet på hospitalet om ens overvejelser.

Men alligevel kan man have brug for støtte. Man kan have brug for at tale om ens nuværende situation og det, der er vigtigt i ens liv.

Planen er, at Humanistisk Samfund i efteråret vil uddanne en gruppe ”Humanistiske Samtalepartnere”, der på frivillig basis skal kunne forestå samtaler og yde eksistentiel omsorg.

På mødet fortæller Ole Wolf mere om det kommende tilbud. Her kan alle få mere at vide om, hvorfor

Humanistisk Samfund synes tilbuddet er vigtigt. Du har også muligheden for at finde ud af, om det vil være noget for dig at blive humanistisk samtalepartner.

Related upcoming events

  • 2026-09-01 19:30 - 2026-09-01 21:30

    Humanistisk Samfund i Aarhus afholder en læsegruppe om bogen Om Frihed af Timothy Snyder.
    Det er et initiativ på linje med tidligere læsegrupper og tanken er - ligesom vi gjorde med andre bøger - at diskutere budskabet i forhold til vores humanistiske livssyn.

    Frihed er den værdi, vi sætter højest, men vi har mistet overblikket over, hvad det vil sige. Vi tror, vi er frie, hvis blot vi kan gøre og sige, hvad vi vil. Men ægte frihed er ikke så meget frihed fra som frihed til – frihed til at trives og til at turde tage risici for en fremtid, vi selv kan vælge ved at samarbejde. Frihed er den værdi, der gør alle de andre værdier mulige. I Om Frihed indkredser Timothy Snyder med afsæt i filosoffers og systemkritikeres indsigter, samtaler med tidens tænkere og egne erfaringer de praksisser og holdninger, der kan sætte os i stand til at indrette samfundet, så vi selv og fremtidige generationer kan blomstre.

    I lighed med de tidligere læsegrupper er det tanken, at vi arbejder os igennem bogen ved at mødes et antal gange for at diskutere den bid for bid, og det er håbet, at vi ligesom tidligere er nogle stykker (men ikke nødvendigvis hele læsegruppen), der har lyst til at formidle vores drøftelser på en kommende Kafé Mensch.

    Undertegnede er tovholder i læsegruppen og indkalder til det første møde tirsdag den 1. sep. 2026 kl. 19.30-21.30.
    Det holdes hjemme hos mig på Ormslevvej 14, 8260 Viby.
    Tilmelding skal ske senest 25. aug. 2026 på mail til eigildixen@gmail.com

    Har du brug for at høre nærmere inden en eventuel tilmelding, så er du velkommen til at kontakte mig på samme mailadresse.

     

    På vegne af lokalbestyrelsen
    Eigil Dixen
    Humanistisk Samfund Aarhus

Scroll op